Et nærværende rum til holistisk kropsterapi.
I centrum af naturskønne Sorø tilbydes skræddersyede behandlinger. Fokus er på dig som menneske i sin helhed og henvender sig til dig, som gerne vil arbejde med både din fysiske, psykiske og mentale vitalitet.
Du får hjælp til at skabe en dybere kontakt til din krop og øge din selvforståelse. Herved vil du få et styrket grundlag for at håndtere situationer mere ærligt over for dig selv. Det kan give dig en mere afbalanceret livsførelse og du vil bedre kunne håndtere modgang.

Ydelser i Studio Nær
I Studio Nær behandles dig med muskelspændinger, ledsmerter, stress og livsstilssygdomme. Behandlingen i klinikken foregår via pulserende bevægelse, akupressur, stræk og vejrtrækningsteknik. Samtidig udføres samtaleterapi, som møder dig der, hvor du er.
Efter behov anvendes øvelser på gulv, som du kan arbejde videre med hjemme. Her kan være tale om læring i selvbehandling via bevægelse, åndedræt og stræk.
Let rådgivning om kost udfra ernæringsterapeutiske principper kan indgå i en session, hvis det er ønsket.


Priser
400 kr
Kropsterapi a 30 min
750 kr
Kropsterapi a 60 min
1.100 kr
Kropsterapi a 90 min
2.100kr
Klippekort 3 x 60 min
Om kropsterapi
Som B:A:M kropsterapeut er værktøjskassen baseret på evidensbaseret viden og komplementær holistisk erfaring om sammenhængen mellem menneskets psyke og fysiske krop. Kropsterapi er som et patchworktæppe af fysioterapi, psykologi, sygdomslære, yoga, meditation og ernæring. Fokus er især på nervesystemet, bevægeapparatet, fordøjelsen samt hjernens funktion.

Indledende samtale
En behandling starter med en indledende samtale, hvor der tales om aktuelle udfordringer og problematikker. Selve samtalen er et væsentligt element i kropsterapien, da det er her behandleren har mulighed for at skræddersy et forløb, der passer nøjagtig til dine behov.

Kropsbehandlingen
Behandlingen på en briks, hvor du ligger i undertøj, dækket af et tæppe, så det er trygt, rart og afslappende. Det er vigtigt, at der er rum og plads til at give slip på alt det, der forstyrrer i krop og sind. Derfor vægtes tid, ro og nærvær højt.
Efter behov anvendes øvelser på gulv, som du kan arbejde videre med hjemme.

Råd og vejledning
Du vil altid få råd og vejledning til, hvordan du får større bevidsthed og bedre kontakt til sin krop. Du vil opnå en større forståelse for kroppens signaler og for hvordan du forhindrer, at de aktuelle udfordringer fortsætter eller opstår på ny.
Langt de fleste mærker en øget vitalitet og velvære efter behandlingen. Nogle føler en effekt under og lige efter behandlingen, hvor der kan opstå en smertelindring efter blot én behandling. Andre, med ældre skavanker eller længerevarende ubalancer i kroppen, får de bedste resultater med et længere behandlingsforløb.
Bag Studio Nær

Nina Panvil
Kropsterapeut og ejer af Studio Nær
Jeg brænder for at hjælpe mennesker til at stå mere i balance, stærkt og ærligt. For derved at opnå højere grad af livskvalitet og en mere bæredygtig livsførelse.
I december 2025 blev jeg færdiguddannet B:A:M kropsterapeut. Uddannelsen havde en varighed på 2 år. Jeg lever op til Sundhedsstyrelsen og brancheforeningernes krav til RAB (registreret alternativ behandler), da jeg har bestået fagene Anatomi & fysiologi samt Sygdomslære. Min viden og erfaring udbygges løbende, da jeg slet ikke kan lade være med at suge ny viden til mig fra skrevne kilder og kurser.
Derudover bliver mit eget og andres levede liv ved med at give mig erfaringer. Kost, sport og en funktionel krop har altid været betydningsfuldt i mit liv. Derfor har skader også fyldt mentalt. Fodbold, ridesport, gymnastik, yoga og fitnesstræning har været mine primære sportsgrene. Jeg har oplevet hvordan stress har gjort mig syg og hvor svært det kan være at ændre vaner. Og hvor stærk man kan føle sig, når man formår at erstatte ubevidste mønstre med nye bedre bevidste valg. Det at give liv til tre børn, at blive mor og leve et småbørnsfamilieliv er i perioder altoverskyggende. Her har jeg erfaret, hvor vigtigt det er også at pleje forældrene og ikke kun børnene i familien. Der kan være behov for at genfinde balancen mange gange i løbet af et liv.
I min rygsæk er en bachelorgrad i geografi og kandidat i agronomi med særlig interesse i mere bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Min erhvervsmæssige fortid rummer stillinger som konsulent, fuldmægtig, i NGO og forskning.
Jeg tager mit evidensbaserede videnskabelige mindset med ind i det holistiske menneskesyn. En planet og mennesker i bedre balance har jeg stadig mål om og håb for, men nu er arenaen og værktøjskassen en anden.
Kontakt
Book en session via Planway
Ved spørgsmål send en email til kontakt@studionaer.dk
Lokalitet:
Rolighed 11A, stuen
Sorø, Danmark
Der findes et væld af parkeringspladser lige uden for bygningen.
